Et moderne forsikringsagentur
Forsikringer i øjenhøjde

Tillid og ordentlighed
Gennem mange års erfaring i branchen ved vi, at forholdet til kunderne er baseret på gensidig tillid.
Uanset om en kunde bliver betjent af den assurandør, som indtegnede ham/hende, eller betjeningen sker igennem vores kundeservice, gør vi altid vores allerbedste for at hjælpe! Vi vil gerne møde vores kunder i øjenhøjde, så de føler sig godt behandlet og ikke blot et nummer i rækken. Da vi samler på ”gode” kunder, er det en selvfølge for os at give den bedst mulige service og kundeoplevelse.
Certus betyder sikker på latin
Certus betyder sikker på latin – og sikkerhed er kernen i alt, hvad vi gør. Vores rødder ligger i sportens verden, hvor håndboldspillerne Anders Eggert og Lasse Boesen i samarbejde med et etableret forsikringsselskab var med til at udvikle forsikringsløsninger målrettet professionelle sportsfolk.
Efterspørgslen voksede hurtigt blandt helt almindelige private husstande, og Certus udviklede sig i takt med kundernes behov. I dag er vores fokus rettet mod private kunder, som ønsker overskuelige, gennemskuelige og konkurrencedygtige forsikringer samlet ét sted.
Vi tilbyder derfor en komplet og unik forsikringspakke til private husstande – herunder blandt andet hus-, bil-, fritidshus- og påhængsvognsforsikringer. Professionelle sportsfolk har vi fortsat mulighed for at henvise til vores samarbejdspartner, så de også kan få den rette dækning.
Hos Certus kombinerer vi vores erfaring med personlig rådgivning og høj tilgængelighed – så du kan føle dig helt sikker i dine forsikringsvalg.
Personligt salg
Forsikringsmarkedet baseres mere og mere på telefon- og onlinesalg, hvor nogle kunder oplever, at de ikke har mulighed for et personligt besøg. Vi holder fast i at kunne tilbyde ’forsikringsrådgivning som i gamle dage’. Vores assurandører aflægger gerne et personligt besøg i kundernes hjem, hvis det giver mening. For at kunne
imødekomme alle kunders behov, er det naturligvis også muligt at tegne
forsikringer over telefonen samt at købe visse forsikringer online (er under
udarbejdelse). Uanset hvordan kunderne ønsker at købe deres forsikringer,
rådgiver vi om, hvilke dækninger de kan vælge og vigtigst af alt, hvilke
dækninger de evt. fravælger. Vi ønsker, at vores kunder vælger os som
forsikringspartner pga. af den gode dækning, den professionelle rådgivning og
den rigtige mavefornemmelse, fremfor en evt. prisbesparelse.
Skade
For at sikre vores kunder den rigtige skadebehandling går vi meget op i at vælge den rigtige samarbejdspartner til netop dette. Afhængig af, hvor dine forsikringer er placeret, kan der være forskellige skadesfirmaer. Vi har i visse tilfælde valgt at tilknytte en ekstern skadesafdeling, som behandler vores skader.
Tilsyn og garantifond
Certus formidler forsikringer, hvor risikoen er afdækket ved henholdsvis ETU Forsikring A/S, Eir Försäkring AB, AIG Europe, Europæiske rejseforsikring og ved Lloyds igennem Baltic Finance.
Både Eir Försäkring AB, AIG Europe og ETU Forsikring A/S er tilsluttet Garantifonden for skadeforsikringsselskaber.
Vores samarbejdspartnere









